| JORDEN RUNDT PÅ CYKEL |
| |
| Tekst og foto Bruno Sananès |
| |
Tanken
om at skabe et foto-grafisk portræt af cyklens plads i verden
opstod ved et rent tilfælde. Den tog form i 1994, takket være
fotografier taget af en vietnamesisk guide, der førte turister
rundt i sit land. På billederne lagde jeg mærke til cyklerne,
der altid var med og ofte smeltede sammen med baggrunden. Jeg
så dem belæsset med snesevis af uhåndterlige fletkurve, med
klaser af bananer eller kulstykker. Cyklerne var overalt, nyttige
og nødvendige. Nogle måneder senere drog jeg af sted til Hanoi. |
Her
var den meget mere end blot et simpelt transportmiddel.Den var
bindeleddet mellem markerne, markedet og byen. Manglen på telefoner
havde gjort cyklen til folks kommunikationsmiddel. |
Min
ide begyndte at tage form.I januar 1996 tog jeg til Jakarta i
Indonésien. Her mødte jeg de nyeste cykeltaxier, hvor kunden
for-ventes at sidde på en lille pude fastgjort til bagagebæreren.
I Singapore stødte jeg på det statslige postkontors cykelhold,
der leverede små pakker i centrum af en by bestående af skyskrabere
og futuristisk arkitektur. |
Derefter
satte jeg kursen nordpå og mødte i Malaysia becakchaufførerne,
der havde dekoreret deres arbejdsheste (en anden slags cykeltaxi)
som var de Harley-Davidson-motorcyckler.Jeg fortsatte min færd
gennem Thailand, Laos og Cambodia. Jeg ankom til det Vietnam,
jeg havde forladt seksten måneder tidiigere. Til min store forbløffelse
var meget allerede forandret. Scooterne var nu blevet landevejens
konger, og ringeklokkernes "ding ding" var forsvundet blandt
lyden af de talrige bilers horn.Jeg forlod Vietnam via grænsen
mod nord og ankom til Kina. |
Her
blev cyklen brugt til talrige formål. Udstyret med en form for
disk tjente cyklen som bod for frugt og fiskehandlere. Somme
tider transporterede den et køkken i miniudgave, der gjorde det
muligt at lave dampet ravioli eller stegte nudler. I Beijing,
i de hastigt forsvindende kvarterer der kaldes hutonger, findes
hundreder af små boder på cykler, der tilbyder enhver tænkelig
form for snack. |
Senere
i Bangladesh fandt jeg hurtigt mit rette élément. Dacca, hovedstaden.i
dette flade land,myldrer med hundredtusinder af cykler. I myldretiden
opstod der i de garmle bydeles snævre gader uvægerligt gigantiske
trafikpropper af cykler og rickshawer. |
Jeg
fortsatte min rejse gennem Burma til Népal. For at krydse floderne
og komme på arbejde i byen på den anden side kralede mænd bærende
på deres cykler hver dag op i skrøbelige kanoer.Til verdens ende
forbliver cyklenet vigtigt socialt bindeled. |
Under
andre himmelstrøg har jeg bl.a. besøgt Cuba. I 1991 modtog øen,
efter at være blevet ramt af økonomisk stagnation, tusindvis
af cykler fra Kina.Takket være dem opnåede landet en form for
værdighed. Som et sandt symbol på frihed blev cyklen hurtigt
det mest brugte transportmiddel. Det var stadig tilfældet under
mit besøg. I Havana så jeg således offentlige busser give cyklister
for kørselsret. |
4.OOO
kilometer derfra oplevede New York en ny mode. Bude smuttede
på cyklen ind og ud mellem de gule taxier og bragte hastesager
ud for forretningsmændene på Wall Street. Her er beviset på,
at cyklen også har en plads i et stærkt urbaniseret og udviklet
univers. Dernæst krydsede jeg Atlanten mod Afrika. |
Under
et kort ophold i BurkinaFaso mødte jeg i Bobo-Dioulasso folk,
der importerede cykelstel fra Ghana, som de solgte videre til
andre forhandlere, der ombyggede dem til eftertragtede cykler.
Jeg tog igennem Marokko op mod det gamle kontinent. |
| |
Europa
oplever i dag en sand cykelmani. Amsterdam og København er spydspidser
for en "kuncykler"-kultur. Deres indflydelse har spredt sig til
andre hovedstæder såsom Paris og Berlin. Mens cyklens popularitet
er på retur i Asien, er den her atter på vej op, båret frem på en
bølge af økologisk begejstring og en tørst efter velvære, som
følger med den nye livsstil. |
|
| Overssettelse:Jens
Aage Pedersen |
| |
| |